Google-inspireret målemetode for hvor systemisk vigtig en bank er

Interessant artikel i Ingeniøren, Gældsranking: En indikator for farlige banker:

Ved at undersøge, hvor afhængige banker er af hinanden, har en gruppe økonomer med baggrund i komplekse systemer udviklet et værktøj, der kan kvantificere risikoen for et systemisk sammenbrud i finanssektoren.

DebtRank blev udviklet sidste sommer og bygger på den samme indsigt, som har gjort Googles søgealgoritme PageRank så effektiv: Vigtigheden af et punkt – i Googles tilfælde en internetadresse – i et stort og sammenfiltret netværk bestemmes af punktets popularitet, det vil sige af antallet af punkter, der linker til det. Hvis en bank altså har indgået rigtig mange handler med andre banker i form af derivater, lån, forsikring af lån, væddemål osv., vil den blive central alene som funktion af sine forbindelser.

Forbundethed er et element, som Finanstilsynet bør arbejde seriøst med at få indført i den kommende bankregulering og som bør være centralt i udpegningen af hvornår en bank er SIFI (systemically important financial institution). Basel 2 og 3 nøjes med at vurdere en banks risiko ved at se på bankens aktiver – ikke på dens aktiver relateret til andre banker. Hvorfor ikke lade SIFI-kapitalbufferen afhænge af et mere kvantitativt mål for bankens systemiskhed? Fysikere har de matematiske værktøjer til netværksanalyse – lad os ringe til dem (som vi økonomer jo plejer, når vi ikke kan regne den hjem).

Det største problem er i denne sammenhæng nok ikke beregningerne, men at indsamle data for bankernes forretninger med hinanden. Bankerne ved dog godt selv, hvem de handler med, så med nogle års varsel og en stille bevægelse væk fra over-the-counter-handlede produkter, kan det næppe være et problem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s