Så meget dyrere bliver det for låntagere i en systemisk vigtig bank (SIFI) [Opdateret]

~~

Kassemesteren er flyttet
Læs dette indlæg på kassemesteren.com: Så meget dyrere bliver det for låntagere i en systemisk vigtig bank (kassemesteren.com)

~~

Når en bank bliver udråbt til systemisk vigtig, stiger kravet til dens egenkapitals andel af de risikovægtede aktiver betragteligt sammenlignet med ikke-systemisk vigtige banker. Derfor er det umiddelbart oplagt at påstå, at et krav om mere egenkapital også gør det betydeligt dyrere at drive bank. Det er dog en alt for simpel analyse, som mit regnestykke længere nede også viser.

Når en bank øger mængden af egenkapital i forhold til de risikovægtede aktiver sænker den sin gearing og kan dermed tåle større udsving. Bankens risiko for at gå konkurs falder, jo mere egenkapital den har. Den øgede egenkapital bør derfor medføre at egenkapitalforrentningskravet falder, da afkastkrav og risiko retfærdigvis må følges ad (ligesom i de gode gamle CAPM-dage).

Den systemisk vigtige bank bør grundet sin lavere default-risiko også kunne funde sig billigere end konkurrerende ikke-systemisk vigtige banker. Samlet set bør det derfor kun blive marginalt dyrere for en låntager at være kunde i en systemisk vigtig bank. Men analysen er svær for hvad er det reelle afkastkrav til en bank med mere egenkapital?

Definition af dansk systemisk vigtig finansiel institution (SIFI)

Danske Bank, Nykredit, Nordea Danmark, Jyske Bank, Sydbank og BRFkredit er udpeget som systemisk vigtige finansielle virksomheder i Danmark. Ifølge SIFI-udvalgets kan de ikke afvikles uden store økonomiske konsekvenser for det øvrige samfund, og deres aktiviteter kan ikke på kort tid overtages af andre banker.

SIFI’er skal opfylde følgende krav, hvis udvalgets anbefalinger implementeres fuldt ud:

  1. De samme solvenskrav som øvrige banker på 8% af risikovægtede aktiver (RWA)
  2. SIFI-krav på mellem 1 og 3,5% af RWA
  3. Krisehåndteringsbuffer på 5% af RWA

Og så skal de have planer liggende i skuffen, som iværksættes ved genopretning og krisehåndtering.

De kraftigt forhøjede kapitalkrav gør det mindre sandsynligt, at banken kommer i problemer (forudsat at de høje krav ikke medfører en mere risikofyldt forretningsstrategi, der bevæger sig ud i de uklare hjørner af Basel 3/CRD 4).

Kravet om mere egenkapital rammer også ikke-systemisk vigtige banker, idet der på EU-niveau også er planer om en kapitalbevaringsbuffer på 2,5% af RWA, som alle banker skal opfylde.

En SIFI-bank er too big to fail, men aktionærerne får ingen statsgaranti

SIFI’er afvikles ikke efter samme principper som i Bankpakke 3 (ligesom bl.a. Amagerbanken), når de løber tør for kapital. En SIFI overgår i stedet til genopretning, og hvis genopretningen mislykkes til krisehåndtering.

I krisehåndteringsfasen begynder Finanstilsynet at blande sig mere i ledelsen af virksomheden end normalt: Tilsynet kan frasælge dele af virksomheden og gennemføre et bail-in, hvor bankens risikovillige kapital bliver nedskrevet i værdi. Det betyder tab til aktionærer, simple kreditorer osv.

Således er SIFI en statsgaranti af bankens aktiviteter, men ikke en garanti for, at aktionærer og kreditorer ikke kan tabe op til 100% af deres investering. På den måde har man bevaret en række sunde incitamenter i forslaget. Alt andet lige må mere kapital betyde en sikrere bank, og det bør sænke risikoen på den risikovillige kapital.

Danske Bank's headquarters in Kongens Nytorv i...
Danske Bank’s headquarters in Kongens Nytorv in Copenhagen. (Photo credit: Wikipedia)

Det koster SIFI-stemplet for låntager

Som udvalgsrapporten nævner, må det som konsekvens af den forhøjede kapital og deraf sænkede kreditrisiko forventes, at en SIFI-bank vil opleve lavere finansieringsomkostninger. På den anden side koster det dyrt, når banken skal binde flere penge – mere egenkapital – i sine aktiviteter.

Et SIFI-stempel koster alt andet lige 1,45%-point mere for låntager under de forudsætninger, jeg beskriver længere nede. Men alt andet er nok ikke lige, for som nævnt bør egenkapitalforrentningskravet falde efter udnævnelsen til systemisk vigtig. Hvis det sænkes fra 15% til 10%, skal låntager betale 0,08%-point mere for sit lån. Er egenkapitalforrentningskravet helt nede på 5%, sparer låntager 1,28%-point i rente ved at gå i SIFI-banken.

Hvad er et rimeligt egenkapitalforrentningskrav?

Nordea, der længe har været udråbt som systemisk vigtig i Sverige, sværger som de mest aggressive til et generelt forrentningskrav på 15% efter skat – dog 13% på den korte bane. Danske Bank har meldt ud, at deres krav er lidt lavere på 12%. Det er uklart om dette niveau er udtryk for situationen før eller efter SIFI, for hverken Nordea eller Danske Bank kan være overrasket over udnævnelsen. Generelt er det i høj grad også forbundet med kvalitative mavefornemmelser at fastsætte kravet. Derfor kan det reelle krav som udtrykt i diverse eksterne materialer som årsrapporten fortsat sagtens være 15%, selvom det teoretisk er hen i vejret.

Gennemgang af antagelser og grundlag for beregninger

Jeg baserer mine beregninger på en antagelse om, at alle kapitalkravene skal opfyldes med aktiekapital. Det er ikke helt præcist, da der også er andre former for kapital, der kan medregnes i den egentlige kernekapital, men lad os et kort øjeblik glemme det. Lad os også glemme konvertbar kapital, såkaldte CoCo’s – Contingent Convertible Bonds.

Konsekvensen af mine antagelser er, at mit overslag nok burde tage højde for, at de tre kapitalbuffere samlet skal udgøre 7,5% i stedet for 11%. På den anden side er det på sin vis acceptabelt at forsimple tingene og fastholde 11%, da den konverterbare kapital har samme tabsrisiko som egenkapitalen i de sure scenarier og derfor bør kunne bære samme forrentningskrav.

En SIFI-bank har lav kreditrisiko. I dette eksempel lader jeg som om, at pengemarkedsrenten CITA 3M er udtryk for en SIFI’s fundingrente. Det er nok skudt et stykke for lavt, og bankens fundingrente er nok reelt højere, da en SIFI-bank som tidligere nævnt ikke er risikofri. En ikke-SIFI-bank har højere risiko, og får i mit regneeksempel lov til at funde sig til den usikrede pengemarkedsrente CIBOR 3M. Det er sandsynligvis også i den lave ende, da ikke-SIFI’en er for lille og risikabel til at ligne den imaginære bank, der indgår i CIBOR-fastsættelsen. Spreadet mellem CIBOR og CITA siger dog noget om prisen på bankkreditirisiko i markedet, hvilket er det centrale i denne analyse.

Begge banker har samme egenkapitalforrentningskrav på 15%. Da det nok er urimeligt at kræve samme egenkapitalforrentning af to banker med vidt forskellig kapitalisering, viser jeg resultatet  for lavere forrentningskrav i de to kolonner yderst til højre. Mit bedste bud er, at vi skal ned på 10% i egenkapitalforrentningskrav – men det er mere mavefornemmelse, end det er sund fornuft.

Ikke-SIFI SIFI SIFI 10% SIFI 5%
Fundingrente 0,2750% -0,0082% -0,0082% -0,0082%
Egenkapitalforrentningskrav 15,00% 15,00% 10,00% 5,00%
EKF før virk.skat på 25% 20,00% 20,00% 13,33% 6,67%
Lånets risikovægt 100,00% 100,00% 100,00% 100,00%
Kapitalkrav 8,00% 8,00% 8,00% 8,00%
Søjle II-krav 1,50% 1,50% 1,50% 1,50%
SIFI-buffer 0,00% 3,50% 3,50% 3,50%
Kapitalbevaringsbuffer 2,50% 2,50% 2,50% 2,50%
Krisehåndteringsbuffer 0,00% 5,00% 5,00% 5,00%
Samlet krav til egenkapital i pct. af RWA 12,00% 20,50% 20,50% 20,50%
Fundingsammensætning
Egenkapital 12,00% 20,50% 20,50% 20,50%
Fremmedkapital 88,00% 79,50% 79,50% 79,50%
Omkostning til kapitalkrav 2,40% 4,10% 2,73% 1,37%
Omkostning til funding 0,2420% -0,0065% -0,0065% -0,0065%
Adm.omkostninger 0,50% 0,50% 0,50% 0,50%
Samlet lånerente 3,14% 4,59% 3,23% 1,86%
Meromkostning for låntager i SIFI-bank 1,45% 0,08% -1,28%

For god ordens skyld følger tabellen også her i en læsevenlig udgave som indsat billede:

sifitable2

Kilder

Læs hele udvalgets rapport: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering (PDF)


10-05-2013:
Jeg har opdateret mit indlæg med kommentarer fra en venlig bloglæser om, at bankernes egenkapitalforrentningskrav er før skat og en påpegning af, at bankernes egenkapital naturligvis kan indgå i fundingen af udlånet. Jeg takker for hjælpen. Det mindsker omkostningen ved at blive udråbt til SIFI, men ændrer ikke på den overordnede konklusion om, at det er marginalt dyrere.
Den interesserede læser kan med fordel læse Finans/Invest nr. 1/2013, der bl.a. bringer artiklen Forøget egenkapital – en ulempe for banken og dens kunder? 
(Download som gratis working paper (pdf)af Johannes Raaballe , der er lektor i økonomi ved Århus Universitet. Johannes Raaballe finder ligesom i analysen her, at øget krav om egenkapital medfører en meget begrænset forøget låneomkostning.

2 meninger om “Så meget dyrere bliver det for låntagere i en systemisk vigtig bank (SIFI) [Opdateret]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s