Finanskrisen – årsag, virkning og regulering

Jeg har længe beundret Jeppe Christiansen, adm.dir. for Maj Invest, for hans arbejde og hans klart formulerede analyser. I det seneste nyhedsbrev fra Maj Invest, skrev han følgende om finanskrisen, som jeg er meget enig i – og som jeg ville ønske blev læst af flere uden for den finansielle sektor:

Finanskrisen: Årsag og virkning
De sidste fem år har Europa og USA været præget af en finanskrise, som i realiteten er en nødvendig korrektion.

Det tjener intet formål at diskutere skyld.

Bankerne har bevilget udlånene, men det er os alle – borgere og virksomheder – der har hjemtaget lånene.
Det er os alle sammen, der har truffet de beslutninger, som har udløst krisen.

I Danmark har vi desværre indført en særlig lønsumsafgift, som beskatter brug af arbejdskraft i finanssektoren. Det er ejendommeligt, at man vil beskatte brug af arbejdskraft i en videnssektor, som endda er afgørende for, at et moderne samfund kan fungere. Jo mere vi beskatter ansættelse af medarbejdere i finanssektoren, jo mere finansiel aktivitet flytter vi ud af Danmark, og jo mindre effektivitet får vi i samfundets evne til at fordele kapitalen lønsomt.

Hvis ikke vi havde en stærk dansk finanssektor, ville vi importere de samme ydelser og betale amerikanske, britiske, tyske og japanske investeringsbanker for de ydelser, vi nu selv producerer. Da der er tale om ydelser med stort vidensindhold, vil det være dyrt i importkroner, hvis ikke vi selv har en stærk finanssektor.

Indrømmet – jeg har en klar økonomisk interesse i det med lønsumsafgiften, da min arbejdsgiver bløder ekstra til statskassen for at have mig ansat. Men samfundsmæssigt forstår jeg ikke hvorfor man beskatter efter antal ansatte og ikke efter omsætning (det som ikke-finansielle virksomheder kender som moms) eller blot beskatter profit (god, gammeldags selskabsskat).

En bedre model for beskatning af finansielle virksomheder

Politikere, der lever med den vrangforestilling at straf af den finansielle sektor er godt for samfundet, kunne jo overveje om det ikke var værd at sætte selskabsskatten op på banker mod til gengæld at fjerne lønsumsafgiften. Det vil også være dumt, men vil det ikke være mindre dumt?

Transaktionsskat og lønsumsafgift er en snabel ned i den finansielle sektor, men snablen skaber desværre en masse forvridende incitamenter. En profitbeskatning er derimod i tråd med aktionærernes interesser – både stat og aktionær er interesseret i størst muligt afkast og ikke færrest/flest muligt ansatte eller færrest/flest muligt antal gennemførte transaktioner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s